Robert Dams fiasko

Hvorfor fik Robert Dam ikke noget ud af Scientologi?

Robert Dam har i sin bog Afhopperen beskæftiget sig med, om han mon ikke nu med sin bog ude ville blive angrebet i samme omfang, som han selv angriber. Det er sådan set meget forudseende. Min retsfølelse siger mig, at man ikke ustraffet skal nedgøre en masse gode menneskers hensigter og mål endsige gode gerninger uden at få en korrektion på halsen. Om det også er et ønske, så han kan fortsætte den vendetta eller kamp mod hans dæmoner, han har søgt at gennemføre de sidste åringer, har jeg ingen anelse om – jeg kan kun gisne.

Det bedste angreb er nok at advare mod at tro på ham. Sagt lige ud, han er ikke sandhedssøgende i nævneværdig grad.

Så vidt det fremgår af hans bog Afhopperen, havde Robert et ønske om at blive “clear” og “OT” meget tidligt efter at have mødt Scientologi gennem en test og en snak med en medarbejder. Tolket betyder det, at han gerne ville opleve en personlighedsændring, eller at der var noget hos ham selv, som han ikke var tilfreds med. Det kræver normalt lidt arbejde fra ens egen side at blive clear og OT.

Forstået rigtigt så er clear en tilstand, hvor man selv gennem sin egen indsats har fjernet noget af det irrationelle i sin opførsel og attitude over for andre og ting og sager. Det betyder desværre ikke, at man kan gå på vandet, som Robert sikkert har håbet på. Hans senere opførsel taget i betragtning, kunne noget tyde på, at han end ikke – som han også selv skriver i bogen – har opnået den virkelige tilstand af clear, og som sådan ikke burde have forsøgt sig med OT. Det kan nemlig være svært at få ret meget ud af det, hvis man ikke har opnået tilstanden clear. Det burde andre eller han selv have fundet ud af dengang. At han mener ingen har opnået clear må stå for hans egen regning, men det han har forsøgt, er som en, der vil bestige Mont Blanc uden at træne længe og hårdt og bagefter sige, at det er de andres skyld, at det ikke kunne lade sig gøre – og at der i øvrigt heller ikke er andre, der er nået derop.  OT betyder operende thetan (oversat frit: virksom sjæl) og indeholder evnen at få noget til at ske (operende), altså en person, der forårsager ting og tager ansvar for sine handlinger. Og det er rigtigt – det opnåede Robert aldrig, tværtimod.

Han er en skuffet mand, der måske den gang lyttede for meget til nogen, der ikke selv havde opnået clear og OT og han har i hvert fald ikke reflekteret over, hvad Hubbard har skrevet og fortalt om det. Det Robert skriver lyder for mig som hans egne fantasier over, hvad han kunne tænke sig at være – lidt som Palle alene i Verden.

De resultater, der opnås i kirken, opnås kun gennem end egen indsats og handlinger, og resultaterne styrker ens personlighed. De ændrer den ikke, man bliver bare mere sig selv.

Normalt er det inden for psykiatrien, at man ønsker at ændre folks personlighed, og hvis Robert ikke kunne lide sig selv og har dæmoner, der styrer ham, er det selvsagt klart, at han vil forsøge at bruge Hubbards metoder på en ikke særlig konstruktiv måde til at fjerne sine dæmoner, som han skriver, for at blive normal og ikke til at blive en mere duelig personlighed, hvilket efter det, han skriver, ikke lykkedes for ham gennem 20 år.

Scientologi har ingen berettigelse til at skulle helbrede folk, kun i at gøre folk til mere duelige personligheder. At man så hen ad vejen får fjernet nogle årsager til sygdom af forskellig art er blot en sidegevinst. Det hænger sammen med, at livsglæde i almindelighed og glæden ved at hjælpe andre i særdeleshed har en positiv indvirkning på immunforsvaret og ens generelle overskud til at overkomme det trælse. Man kunne læse L. Ron Hubbards verdslige “livsmoralbog” Vejen til Lykke og bruge den i dagligdagen, hvis man vil overtyde sig om rigtigheden i det, jeg skriver her. F. eks. har den fået mange kriminelle ud af kriminalitet og narkomaner ud af deres misbrug og tilbage i familien og samfundet.

Check selv på denne link: http://www.vejentillykke.org