Hej kære læser og gerne debattør,

Velkommen til min nye hjemmeside om Afhopperen Robert Dam, der er åben for indlæg, så længe de er sande og skrevet med ønsket om at oplyse og i et ordentligt sprog. Jeg er selv moderator på siden – det er min side.

Jeg har været aktiv scientolog i over en menneskealder. I alle årerne har jeg været medlem af Scientologi Kirken, så ingen skal forledes til at tro, at jeg skulle være afhopper med fordækt ærinde. Dem findes der flere af og de føler sig nærmest forpligtet til at “afsløre” noget på internettet for at retfærdiggøre, at de slipper noget, der har bragt dem mange store glæder i livet for at gribe et halmstrå i stedet. Ingen forbliver nemlig deltager i Scientologi Kirken ret længe, hvis de ikke har glæde af at være der. Det er en meget aktiv kirke, hvor der er aktiviteter hele ugen og ikke kun om søndagen. Om jeg aldrig har været i tvivl? Jo, selvfølgelig! Men livets rigtighed retter jo som regel tingene op for en, med lidt villighed til at se på sine egne mindre heldige sider og handlinger, før man bruger de andres til at undskylde sig selv.

Et spørgsmål jeg gennem årerne har stillet mig selv er, om alt foregår lige regelret inden for vores kirke. Det eneste gyldige svar er at, hvor der er mennesker, er der også mulighed for fejl. Til gengæld tror jeg ikke, at i forhold til de mange grupper, jeg har mødt, at nogen er mere villige til at rette op på egne fejl, end netop Scientologi Kirken, hvis man giver dem chancen for at gøre det og ikke selv fortsætter med at kaste grus i det maskineri, man ønsker korrigeret. Desværre er det jo også sandt, at prøver man på at få orden i tingene, så får man undervejs også afsløret kritikernes lyssky sider, og det kan måske sætte en og anden i panik, og få ham til at angribe noget, som han engang var glad for. Det har jeg set mange gange gennem årerne både her og i andre samfundsmæssige sammenhænge – menneskeligt kunne man sige.

Og opkomsten af en ny religion går ikke altid helt fredeligt for sig. Det er pionerarbejde og mission. Og pionerer og missionærer fælder somme tider træer og rydder traditionerne i andres landområder. Heldigvis brænder man ikke disciple og hekse af mere, og jeg vil til min død forsvare religionsfriheden for enhver og dermed friheden til at vælge selv. I denne sammenhæng har jeg valgt, som jeg har, fordi jeg personligt har oplevet og ved, at L. Ron Hubbards forskning og metoder virker og har så meget at give mennesker, at det gør ondt at se folk som Robert Dam vende ryggen til livet og falde for fristelsen til at angribe gamle venner i stedet for blot stille at lukke døren efter sig med muligheden for at åbne den igen, når ens fornuft kommer vender hjem.

Da jeg læste i Kristeligt Dagblad, at Robert Dam havde skrevet en bog om sin fortid som scientolog, oven i købet udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag med min gamle ven chefredaktør Erik Bjerager som medhjælper, måtte jeg læse den bare for at se hans synspunkt. Det skal siges, at jeg kender Robert Dam ganske godt fra den tid, han kom i kirken for vel femten år siden og gennem hans erhvervskarriere.

Da jeg var nået et stykke ind i bogen fremgik det med al ønskelig tydelighed, at Robert Dams bog er en missionerende bog og ikke en selvbiografi, som det ellers fremgik af Kristeligt Dagblads artikler eller kald det reklamer for egen udgivelse. Det er da i orden, at Robert Dam vil forklare omverdenen, hvor dårligt man er blevet behandlet – det er da sket før i historien også med større held. Men det slog mig, at der havde sneget sig utroligt mange gamle skrøner om L. Ron Hubbard og kirken ind på siderne, som jeg har hørt igen og igen gennem tiden og som jo ligger i rigt mål på nettet. Uden at forherlige mig selv, så gjorde jeg det, som både Robert Dam og Erik Bjerager burde have gjort, undersøgt kilderne. Det klæder både historikere og journalister. Så jeg gik ind i Scientologi Kirken og spurgte, hvad der var rigtigt, og hvad der var løgn i alt dette. Selvfølgelig ved både jeg og Robert Dam, at meget af det, han har fået lagt ind i bogen – eller nogen har lagt ind i bogen – fra nettet ikke holder vand, men det behøver chefredaktøren jo ikke selv at vide og som missionær heller ikke tage smålige hensyn til, da kun egen sandhed kan være relevant for en missionær.

Men anyway. Jeg syntes Scientologi Kirken skyldte mig at klargøre, hvad der er løgn og hvad der er latin i Robert Dams historieskrivning. Så der var nogen, der måtte smøge ærmerne op. De kendte også historierne og hev det ene dokument efter det andet frem af skuffen og som kirken tilsyneladende har ligget inde med i årevis. Nu skal man ikke tage patent på sandheden i en religionskrig. Det lærte jeg i sin tid af Johannes Aagaard fra Dialogcentret. Til trods herfor fik jeg engang ham til at ændre noget, han havde skrevet om mig uden hold i virkelighed. Han mente dog at skulle han rette det hele var det som at række fanden lillefingeren og det ville han ikke. Så han fastholdt sin ret til at skrive sin sandhed på hans egen hjemmeside til trods for kendsgerninger. Jeg kunne jo have udtaget stævning, men så havde jeg også mistet en god historie om Aagaards saglighed, oven i købet dokumenterbar på hans egen hjemmeside. Selv i missionssammenhæng er det dog ikke klogt på sigt at overse visse facts eller kendsgerninger ej heller at tilpasse dem efter eget forgodtbefindende end ikke af kunstneriske hensyn, og slet ikke når nulevende mennesker beskrives. Kildeforfalskning rangerer ikke højt, normalt heller ikke i Kristelig Dagblad. Missionærer er blevet kogt i den store gryde for mindre.

Hvis de dokumenter, jeg er blevet præsenteret for af Scientologi Kirken, er korrekte – hvilket jeg ikke betvivler, at de er – er det tydeligt, at Robert Dams bog er et forsøg på at omskrive historien på helt stalinistisk vis ved totalt ukritisk at tage ethvert rygte, der nogensinde har verseret om Hubbard eller kirken, hive det op af hatten, støve det af og trykke det endnu engang.

De fordrejede kendsgerninger, eller direkte løgne for den sags skyld, vinder ikke sandhedsværdi af at blive gentaget.

Til at få afklaret de mange påstande er en hjemmeside et udmærket instrument. Man kan lægge dem ud og finde mennesker eller dokumenter, der vil be- eller afkræfte dem. De bliver også stående til evig tid, lige som på Danmarks Radio, hvor samme Robert Dam har fået journalister til at lægge usandheder ud med en Johannes Aagardsk uvilje til at korrigere til trods for dokumenterede facts.

Det slog mig også, at Robert Dams egen historie har været udsat for en genfødsel med øjensynlig kun sporadisk genkald af fortiden, så den virkelighed, jeg kan huske, er blevet manipuleret eller lad os kalde den tilpasset hans nuværende formål. Helt i tråd med den beskrivelse af afhoppere, som flere eksperter giver. At fremstille sig selv som manipuleret og hjernevasket – til skræk og advarsel for andre – må få det til at vride sig i udgiveren og i Robert Dams egen familie, for Robert er hverken naiv eller uintelligent. Det kræver trods alt lidt brain at studere Scientologi i tyve år, hvis Robert Dam overhovedet studerede i ordets bedste betydning.

Jeg kender Robert Dam ganske godt fra gamle dage, og mærker, at hans egne virkemidler ikke ligger så langt fra det, han nu beskylder os andre for. Det vil jeg også bruge spaltepladsen på denne side til.

Min hjemmeside er ikke tænkt som et hævntogt, den er blot et forsøg på at vise et lidt mere nuanceret billede af Afhopperen Robert Dam, der selv ønsker at fremstå som en overløber.

Derudover er siden tænkt som et debatforum. Har du noget om Robert Dam, som du synes hører med på denne side, så send mig endelig dine kommentarer, indlæg og forslag til nyt på hjemmesiden på afhopperenrobert@gmail.com.

God læsning eller lyt her:

Radiointerview med Anette Refstrup om Robert Dam – af Hans Juel

Hans Juel