Kidnapninger

Kidnapper og tilbageholder kirken sine medlemmer?

Jeg kender ingen verserende sager om kidnapning anlagt mod Scientologi Kirken, og kirken er aldrig blevet dømt for noget sådant.

Kidnapning er naturligvis aldeles ulovligt, og Scientologi kirken overholder lovgivningen og foretager naturligvis ikke kidnapninger. Scientologi er nok den mest granskede religion i verden, så vi kan være helt sikre på, at hvis Scientologi kirken havde været involveret i at kidnappe eller bortførte folk, ville der have været retssager og anklager. Jeg kan ikke finde nogen.

Jeg skriver dette, fordi Robert er inde på, at han har været tilbageholdt, og at han har hørt lignede historier om andre. Det er blandt andet derfor jeg mener, at han ikke er sanddruelig, og at han dramatiserer, og som religionsforskerne skriver kommer der let retfærdiggørelser og omskrivning af historien ind. Man er jo nødt til at bortforklare det, man ikke har det så godt med selv. Se Pengeafpresning