Jeg fandt et relevant citat fra religionsforsker ved Københavns Universitet Mikael Rothsteins bog Er Messias en vandmand? (1993):

“”Hjernevask” eller konversion
En af de hyppigste anklager mod de nye religioner er, at de ”hjernevasker” deres medlemmer. Baggrunden for anklagen er allerede skitseret: Hvem kan dog af egen fri vilje, og ved sine sansers fulde brug, tro på det sludder, og efterleve de latterlige normer frivilligt, spørger man. Sagt på en anden måde: Det, som kritikerne konstaterer er, at personen har brudt med det normale, det kulturbestemte, det traditionelle, til fordel for det fremmede og ukendte. Det skyldes, hævder man, at de nye religioner besidder særlige hverveteknikker, som gør det muligt for dem at tvinge et menneske til en særlig tro og et særligt socialt engagement: De bliver ”hjernevasket”.

Og sådan kan det faktisk også se ud, når en person konverterer. Langt fra altid, men ofte, er der tale om en dramatisk forandring i livsstil, normer, udseende og så videre, og det er nærliggende at forklare forvandlingen med en eller anden form for tvang. Med denne hypotese placeres alt ansvar og alt initiativ hos den religiøse gruppe, og konvertitten gøres til en handlingslammet og viljeløs marionet. Men sådan ser religionsforskeren ikke på sagen.

Konversionen er ikke noget, der sker ved et trylleslag, uden konvertittens egen aktive deltagelse. I hvert enkelt tilfælde er der tale om en konversionskarriere, en proces, som gradvis fører individet ind i den religiøse gruppe. Denne proces har altid mindst to aktører, og dermed to ansvarlige.”

Se her min video omkring hjernevask: