Hvad er ”Fair Game”?
Der cirkulerer et rygte om, at folk, der går ud af Scientologi Kirken og lukker døren lidt kraftigt efter sig, risikerer at blive stemplet ”Fair Game”, så andre scientologer ustraffet skulle kunne begå forbrydelser mod sådanne ‘afhoppere’, mens kirkens ledelse ville vende det blinde øje til det.
Det er ren sludder og er vel sagtens den banges reaktion på at få luftet sit måske ikke alt for rene undertøj på nærmeste tørresnor. Det er ikke sandt, og der er ingen dokumentation for, at det nogensinde skulle være sket. Tværtimod er der udsagn om, at kun eksisterer i fantasien hos dem, der gerne vil angribe kirken.
Der er ingen forskrifter om såkaldt ”Fair Game” inden for vores kirke. Måske har der været det i andre religiøse samfund. F.eks. har man for længe siden brændt kættere på bålet i stor stil for at slippe af med kritikere og andre ubehagelige modstandere.
Der var engang et et policy letter (en administrativ forskrift) om ”Fair Game”, som blev annulleret i 1968. Formålet med det var at lade en afhopper forstå, at han ikke kunne beholde sine privilegier som medlem af kirken. L. Ron Hubbard afgav selv en vidneerklæring om dette i 1976, og gjorde det klart, at intet af det, der stod i den forskrift, var ment som en opfordring til at bryde loven. Og det er altså heller aldrig sket i virkelighedens verden. En af Scientologi Kirkens vigtigste administrative forskrifter har altid været, at loven skal overholdes.
Kritikere tror nogle gange, at de retslige eller retsmæssige skridt, der tages mod dem fra kirkens side, er ”chikane”. Men Scientologi Kirken har vel også ret til at sætte spørgsmålstegn ved motivet hos folk, som søger at ødelægge kirken, og ret til at forsvare sig selv gennem et lands love – helt på linje med andre religioner – ved at tage lovlige metoder i brug.
Simpelt sagt, Scientologi kirken forsvarer sig mod angreb med juridiske metoder, som enhver anden religion også ville gøre det.
Og misforståelsen af ”Fair Game”? Det er blevet brugt af afhoppere og rygtesmede til at angribe kirken med. Det bruges ikke af kirken, ordet og indholdet blev annulleret i 1968. Og dengang det blev brugt, blev det ikke brugt som påstået på nogen ulovlig måde. Men begrebet efterlod en dårlig smag i munden på udenforstående og blev altså fjernet helt i 1968.
Selv hard core kritikere har vidnet om præcist dette. For eksempel, i en meget interessant erklæring fra en såkaldt ex-scientolog:
”… det er blevet en rutine i retssager at lave beskyldninger mod kirken, herunder endda at fremsætte påstande om mordtrusler, hvilke normalt konsekvent i andre sammenhænge ville blive afvist af retten som værende skandaløst og uden begrundelse. De gør det, fordi det virker, og de gør det med vilje ved at omdefinere udtrykket ”Fair Game”. De gør det bevidst, som en forsøg på at ødelægge kirkens omdømme i retssalen, så de kan tjene penge eller tvinge kirken til at gå ind på forlig med dem.”
Og
“Udtrykket ”Fair Game” er blevet et modeord bland dem, der angriber kirken. Da jeg var medlem af kirken, hørte jeg det aldrig refereret til som værende en politik i brug, det eneste tidspunkt, det blev diskuteret, var i beskyldninger mod kirken fra dens modstandere. Da jeg var i kirken, vidste jeg, at folk, der lagde sag an mod kirken, konstant lavede ”Fair Game” anklager mod kirken, og at de anklager var fuldstændig falske. Jeg kender også til de frustrationer, det forårsagede, når domstole og jurister var villige til at godtage dem. Fra min erfaring i at have ført retssager mod kirken er intet blevet ændret. Jeg ved fra min egen erfaring i at sagsøge kirken og fra mine forbindelser med andre, der ønsker at lægge sag an mod kirken, at de ved, at ”Fair Game”, som de fremlægger det, ikke er kirkens politik. ”Fair Game” eksisterer kun i retssalene som en teknik mod kirken. ”