I en overskrift i Politiken hævder man den 2. november 2011 at: Cheferne på Kristeligt Dagblad er gale
Det kommer efter at en kendt forfatter og præst i folkekirken er blevet bedt om at holde op med komme på bladet, hvad han fortæller om i sin seneste bog, hvor han sammenligner de tre ledere på Kristeligt Dagblad med Bermuadatrekanten – hvor uønskede blot forsvinder.
Det fremgår af forsvaret i Kristeligt Dagblad, at Erik Bjerager er mere fintfølende på egne vegne, end når han selv står bag udgivelsen af tilsvarende bøger om sine selvdefinerede fjender. Her gælder ikke “lige ret for Loke som for Thor”.
I en kommentar til præstens beskyldninger siger chefredaktør Erik Bjerager:
”På Kristeligt Dagblads redaktion har vi været glade for samarbejdet…. Det er ærgerligt, at …nu har valgt at bruge et helt kapitel i en bog på at beskrive sin sidste konfliktfyldte og for alle parter belastende tid på avisen. Ikke mindst fordi der i kapitlet bliver bragt helt virkelighedsfjerne personangreb på navngivne ledende medarbejdere på avisen.”
”… beskriver ydermere i bogen en række begivenhedsforløb fra avisen, som ingen andre involverede husker på samme måde som han. Det er til skade for både …..og for medarbejderne på Kristeligt Dagblad. Jeg beklager begge dele dybt,” siger Erik Bjerager.
I Kristelig Dagblads Forlags bog AfhopperenRobert Dam bliver der også bragt helt virkelighedsfjerne personangreb på navngivne ledende medarbejdere. Og i langt værre form og omfang og som ingen andre involverede husker på samme måde som han. Er vi her inde på at det er let at se splinten i broderens øje men ikke bjælken i sti eget.